3. dec. 2016
Af Juliane Olsen

Louise Wolff: Det skal min datter hedde

Louise Wolff.
Louise Wolff.
Arkivfoto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
”Go’ Morgen Danmark”-værten Louise Wolff fik en lille pige for en måned siden.

Den 38-årige ”Go’ Morgen Danmark”-vært Louise Wolff har nu givet sin datter, der blev født 1. november, navnet Billie Bøgh Wolff.

Inspirationen er blandt andet kommet fra en kollega, der har en lidt ældre datter, som netop havde det navn.

- Jeg synes bare, det lød så sødt, og så dukkede det op igen, da vi skulle til at tænke på navne, siger Louise Wolff til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Heidi Frederikke Sigdal bliver barselsvikar for Louise Wolff

Navnet passer til efternavn

TV-værtens kæreste hedder Jonas Bøgh, og derfor passede pigenavnet også ganske fortrinligt med hans efternavn.

Den lille pige har allerede fået navnet, mens hun har ligget inde i Louise Wolffs gravide mave.

- Men man skal jo lige møde de små mennesker først, før man kan lægge sig endeligt fast, siger TV-værten.

Navnet er meldt ud

Dog skal lille Billie ikke døbes, for hverken Louise Wolff eller kæresten er faste kirkegængere, og derfor bliver det i stedet til en navnefest.

Det er dog allerede meldt ud til venner og familie, at Billie nu er hendes navn, så det er ingen overraskelse.

Lige nu holder Louise Wolff barsel fra sin værtstjans, og hun fortæller, at det er ganske hyggeligt.

Læs mere om: