23. sep. 2017
Af Liz Rørsig

Lucas Hansen om Vild med dans-eventyret: Det har været en stor fornøjelse

Lucas Hansen.
Lucas Hansen.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Skuespilleren Lucas Hansen og Sofie Kruuse ville gerne have fortsat med at danse sammen fredag efter fredag i ”Vild med dans”, men efter program tre var det desværre slut. Venskabet tager de med sig.

- Æv, at det er slut, for det har været så dejligt at danse med Sofie, sagde Lucas Hansen, da BILLED-BLADET mødte ham efter fredagens show, hvor parret leverede en quickstep.

- Det har været en stor oplevelse at være med i programmet og lære så mange forskellige mennesker at kende. Og Sofie har knoklet med mig i træningslokalet – ja, det hele har været rigtigt dejligt, fortsatte skuespilleren.

Generalprøven gik bedre

Sofie Kruuse var også ked af, at parret røg ud.

- Det er hårdt, for jeg havde spået, at Lucas ville nå en meget længere vej i programmet. Jeg havde så mange danse, jeg gerne ville have vist på dansegulvet sammen med ham, sagde hun.

- Quicksteppen gik bedre til generalprøven, men det er, hvad der sker på live-fjernsyn, sagde danseren og gav Lucas et kram.

Læs mere om: