5. aug. 2023
Af Helle Skram de Fries

Mads Vad: Det bliver vildt underligt, når Jens Werner ikke sidder ved dommerbordet

Mads Vad.
Mads Vad.
Foto: Hanne Juul
Den 38-årige ”Vild med dans”-stjerne kan slet ikke forestille sig ”Vild med dans” uden den erfarne dommer.

- Det bliver superunderligt, at Jens Werner ikke sidder ved dommerbordet. Det er slet ikke til at foresille sig.

Sådan lyder det fra dansestjernen Mads Vad efter udmeldingen om, at den karismatiske dansedommer har valgt at stoppe i ”Vild med dans”.

2023 bliver Jens Werners sidste sæson, og her medvirker han kun i jubilæumsprogrammet 27. oktober og finalen 24. november.

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth

I de øvrige otte programmer vil skiftende gæstedommere sidde i den femte stol i dommerpanelet.

En kæmpe gave

- Der har jo aldrig været et ”Vild med dans” uden Jens Werner. Han er så meget en del af konceptet, mener Mads Vad.

- Jens har med sin personlighed og sit enorme engagement været en kæmpe gave til ”Vild med dans”.

- Han har i den grad præget programmet med sin faglige professionalisme og sine underholdende indslag med lige at hive en sko op på bordet eller vise en korrekt dansefatning på en af de andre dommere.

Marianne Eihilt og Jens Werner.
Marianne Eihilt og Jens Werner.
Foto: Dan Mariegaard

- Jeg har samtidig stor respekt for Jens Werners beslutning. Det er helt forståeligt, han vælger at stoppe nu, og det er er en fin måde at gøre det på.

Marianne Eihilt og Jens Werner.
Marianne Eihilt og Jens Werner.
Foto: Hanne Juul

Fint koncept

Og når det nu er sådan, tror Mads Vad også på, at det nok skal blive fint med det nye gæstedommerkoncept.

- Jeg er jo typen, der ser den amerikanske version ”Dancing with the Stars”, hvor de også har udskiftninger ved dommerpanelet. Og det kan være forfriskende med nye øjne.

Mads Vad har selv deltaget i 15 af de 19 sæsoner af ”Vild med dans”, som han har vundet to gange.

I 2010 med tv-vært Cecilie Hother og i 2013 med bordtennisspiller Mie Skov.

Senest deltog han i 2021 med ernæringseksperten Michelle Kristensen. Parret udgik i program ni.

Michelle Kristensen og Mads Vad.
Michelle Kristensen og Mads Vad.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: