15. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Merete Mærkedahl afslører nyt om Badehotellet: Seerne gætter det aldrig

Merete Mærkedahl i rollen som Otilia. 
Merete Mærkedahl i rollen som Otilia.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Merete Mærkedahl, som spiller Otilia i TV 2-serien ”Badehotellet”, afslører nyt om den kommende sæson.

Den første søndag i marts er Otilia, Amanda, Hr. Weyse og alle de andre folkekære karakterer fra TV 2-serien ”Badehotellet” tilbage, når den 10. og sidste sæson ruller over fjernsynsskærmen.

Sæsonen binder forhåbentlig en smuk sløjfe på et forrygende ”Badehotellet”-årti, og ifølge skuespillerinde Merete Mærkedahl, der i serien spiller stuepigen/skolelærerinden Otilia, har seerne bestemt en serieoplevelse, de godt kan glæde sig til, i vente.

– Det bliver en fantastisk sæson, hvor der kommer til at ske rigtig mange ting. Det er både ting, som jeg tror, seerne godt kan gætte, men også ting, som jeg bestemt ikke tror, de kan gætte. Derudover er sæsonen i flere afsnit end normalt, og det skal man også glæde sig til, fortalte Merete Mærkedahl, da BILLED-BLADET mødte hende til repremieren på musicalen ”Kinky Boots” på Det Ny Teater.

Opgave: Premiere Kinky BootsTid: 18.45 åbner døreneSted: Det ny Teater
Merete Mærkedahl til repremieren på "Kinky Boots".
Foto: Dan Mariegaard

Der er da også lagt op til et brag af en premiere, når afslutningen på "Badehotellet" skal markeres.

Den 26. februar er både nuværende og tidligere medvirkende nemlig inviteret til en stor gallapremiere.

Hjemme i stuerne må man dog væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Den 10. sæson af ”Badehotellet” får nemlig først dansk tv-premiere søndag den 3. marts.

Læs mere om: