18. nov. 2023
Af Helle Skram de Fries

Merete Mærkedahl afslører: Sådan har jeg forberedt mig som gæstedommer i Vild med dans

Merete Mærkedahl.
Merete Mærkedahl.
Foto: Hanne Juul
Den 41-årige ”Badehotellet”-stjerne er gået all in til gæstedommerrollen lørdag 18. november.

- Jeg er meget beæret over at få lov til at være gæstedommer i semifinalen i ”Vild med dans”, fortæller Merete Mærkedahl.

I 2020 vandt hun konkurrencen sammen med Thomas Evers Poulsen.

Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul

- I løbet af ugen har jeg set de danse, jeg har fået at vide, der skal danses i semifinalen. Jive, slowfox, vals og samba. Alle fire svære danse, men også danse, jeg selv elskede at danse, fortæller Merete Mærkedahl.

Havde regnet det ud

Faktisk havde den tidligere vinder regnet ud, hvilke danse de fire semifinalepar skulle danse.

- Jeg har jo fulgt med hele sæsoner, så derfor kunne jeg regne ud, hvilke danse de manglede.

- Slowfox, der er standardens rumba, er virkelig svær. Fodarbejdet er indviklet og ulogisk. Og som Anne Laxholm har forklaret, så glider fødderne hen over gulvet uden at miste kontakten - og så skal man samtidig huske at dreje hovedet.

Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul

- Det er vildt svært, men det er alle aftenens danse – også valsen, selv om fodarbejdet her er mere logisk i forhold til, hvordan man tæller med hæl og tå.

Glæder mig så meget

Ingen tvivl om at Merete Mærkedahl har forberedt sig grundigt til aftenens opgave i semifinalen.

- Men jeg er jo absolut ikke ekspert og har jo slet ikke det faglige niveau, de rigtige dommere har.

Merete Mærkedahl.
Merete Mærkedahl.
Foto: Hanne Juul

- Men jeg glæder mig så meget til at komme tilbage i studiet – og hilse på en masse af de skønne mennesker.

- Blandt andre Sarah Grünewald, som jeg er vild med.

Det er Sarah Grünewalds sidste aften i studiet på Østerbro, da finalen finder sted i Forum Horsens.

Sarah Grünewald.
Sarah Grünewald.
Foto: Hanne Juul

- Den fornemmelse kan jeg godt sætte mig ind i, lyder det fra Merete Mærkedahl.

Hun har selv skulle sige et svært farvel ved de sidste optagelser til tv-serien "Badehotellet"

Læs mere om: