29. sep. 2016
Af Lisbeth Grube

Michèle Bellaiche var forgabt i Frøken Nitouche

Michèle Bellaiche.
Michèle Bellaiche.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Som barn elskede TV-værten Michèle Bellaiche at klæde sig ud som Lone Hertz i succesrollen som Frøken Nitouche.

Hvem husker ikke Lone Hertz i rollen som uimodståelige Frøken Nitouche i filmen af samme navn fra 1963?

TV-værten Michèle Bellaiche gør i hvert fald - og onsdag havde hun i "Go'aften Danmark" besøg af nu 77-årige Lone Hertz, som var et stort idol for Bellaiche som barn.

- Jeg var helt forgabt i Frøken Nitouche. Derfor klædte jeg mig ud som hende og stod og sang sangene foran spejlet med min omvendte natkjole over hovedet, fortæller Michèle Bellaiche til BILLED-BLADET, som har fået lov til at bringe dette Instagram-foto af de to skønne frøkener.

https://imgix.billedbladet.dk/14504903_1222499327814413_62489742637268992_n.jpg
Lone Hertz og Michèle Bellaiche.

Læs mere: Lone Hertz vender tilbage til "Frøken Nitouche"

Besøget skyldtes, at Lone Hertz nu er tilbage i ”Frøken Nitouche” 53 år efter sit store gennembrud. Denne gang på de skrå brædder.

Den 6. oktober har Folketeatret nemlig premiere på ”Frøken Nitouche”, og Lone Hertz har rollen som klosterets dydige overhoved, priorinden.

Læs mere om: