11. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Midt i afgørelsen fik Thomas Evers Poulsen déjà vu: Det sagde han til Asta Björk

Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen samt Asta Björk og Sebastian Bull. 
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen samt Asta Björk og Sebastian Bull.
Foto: Hanne Juul
Thomas Evers Poulsen har tidligere stået over for Asta Björk i en omdans i "Vild med dans", og fredag aften prøvede han det igen.

Kvartfinalen førte til endnu en nervepirrende fredag aften – ikke mindst for Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen, der for første gang i sæsonen endte i en omdans.

Kampen om at få fingrene i den sidste semifinaleplads stod mellem dem og Sebastian Bull og Asta Björk.

Denne sæson har været den mest uforudsigelige i mange, mange år, og selv om Özlem og Thomas var i omdansen for første gang, og Sebastian og Asta havde prøvet det før, følte de sig bestemt ikke sikre.

Faktisk fik Thomas Evers Poulsen lidt af et déjà vu, da han stod side om side med Asta Björk i afgørelsen.

OPGAVE: Vild med dans program 8Özlem Cekic og Thomas Evers PoulsenSTED: Vermundsgade 40JOURNALIST: Laura, NikolajFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20231110
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen i en rumba.
Foto: Hanne Juul

- Jeg sagde til Asta: ”Åh Gud, jeg har stået her med dig før, og sidste gang gik det ikke så godt”, fortalte Thomas Evers Poulsen efter afgørelsen, der denne gang faldt ud til hans og Özlems fordel.

Tilbage i 2019 gik det ikke lige så godt for den professionelle danser, der dengang dansede sammen med kokken Dak Wichangoen. De røg nemlig ud efter en omdans mod Asta Björk og Oscar Bjerrehuus.

I næste uge behøver Özlem og Thomas ikke at frygte endnu en omdans - i semifinalen er der nemlig slet ikke nogen omdans.

Læs mere om: