1. jun. 2020
Af af Liz Rørsig

Mikkel Beha: Sådan går det med mine børnebørn

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/beha_4.jpg
Foto: Hanne Juul
Mikkel Beha Erichsen og familien er i gang med at optage en ny programserie ”Kurs mod danske kyster”.

Mikkel Beha Erichsen og hustruen Marian er i fuld gang med optagelserne til nye rejseprogrammer til TV 2.

Det sker om bord på Wallenberg med ”Kurs mod danske kyster”, som titlen bliver på de nye eventyr.

Premieren på det først​e program bliver torsdag den 9. juli 2020 på TV 2.

Med på skype

Mikkel Beha og Marian har to børnebørn, nemlig Emil og Louises søn Hugo på knapt to år, samt Theis og Idas søn Nis, der blev født i december.

Men ingen af børnebørnene er med på turen.

– Vi har dem alle med på Skype i stedet for. Det passede bedre – også for Nis, der med sine fem måneder skal lære at sove – ligesom andre babyer skal. Det er trods alt nemmere hjemme end med skibets motorer, der tit starter klokken fem om morgenen. Og det går så fint med ham, og også med Hugo, som stortrives. Vi har det alle så godt, understreger en glad Mikkel Beha Erichsen overfor BILLED-BLADET.

Læs mere om: