Mille Dinesen om sin hippie-barndom: Jeg har tre fædre
Mille Dinesen har et stærkt drive om at ville lykkes.
Hun har gået i teaterklubben Gawenda for børn og unge, fra hun var otte, til hun var 18, men det har ikke gjort hende til mester i kunsten at mingle.
– Jeg nægter at stå og fryse til forpremieren på en animationsfilm kl. 9.30 en lørdag bare for at blive set eller eksponeret. Jeg går i baglås og bliver helt gammeldags og tænker ’så må de altså ringe til mig, hvis de kan bruge mig’. Jeg overvejer at forsøge at blive lidt bedre til det, men jeg har tendens til at synes, at det er noget overfladisk pis. Jeg bliver nødt til at have mig selv med i det, siger hun til SØNDAG.
LÆS MERE: Mille Dinesen: Jeg er ikke en 'Hellig Frans'
Hippiekollektiv
Måske er Mille Dinesen blevet sådan, fordi hendes barndom smagte af hippiekollektiv. Hun griner, da hun fortæller historien om sine ’tre fædre’.
– Min mor er pensioneret ergoterapeut, og hun var først kæreste med Ole, men de kunne ikke blive gravide, så de gik fra hinanden. Så havde min mor en flirt med Leif på Roskilde-festivalen i 1973, hvorefter jeg kom til verden i 1974. Men de to skulle ikke være sammen, så under graviditeten var min mor igen sammen med Ole i et stykke tid. Leif tjekkede, at alt gik rigtigt til de første par år. Da jeg var to, mødte min mor Peter til fest i ismejeriet i Brumleby, og de blev par. Han adopterede mig og har siden været min far. Den bedste af slagsen. Han er teknisk chef i TV-Lorry i dag. Men vi har kendt de andre, og Ole blev kæreste med og gift med en anden kvinde i Brumleby, og de har altid været familiens bedste venner.
Cecilie Hother gik i 5 forskellige folkeskoler – læs hvorfor på søndag.dk
Gjorde det hele omvendt
Mille fik senere to yngre søskende og blev som 19-årig gift med jazzmusiker Jakob Dinesen.
– Jeg har vendt mit liv om i forhold til venner og veninder. Jeg var gift i 12 år, fra jeg var 19, og da jeg så blev skilt, fik alle mine veninder og venner familie og børn. Lige nu er jeg alene. Og jeg ville ikke kunne have lavet ”Rita”, hvis jeg havde haft så meget som en hamster at skulle tage mig af.
Ellen Hillingsø fortæller her til SØNDAG om at droppe facaden