26. jan. 2017
Af Helle Skram de Fries

Morten Kjeldgaard skal heppe på Sarah Mahfoud til boksestævne

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard
Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard
Foto: Hanne Juul
Sarah Mahfoud, der vandt ”Vild med dans”, er snart klar til sit første stævne som professionel bokser.

27-årige Sarah Mahfoud imponerede alt og alle, da hun i efteråret 2016 deltog i ”Vild med dans”, hvor Morten Kjeldgaard var hendes dansepartner.

Lige fra første dans indtog parret favoritstatus, og den beholdt de fredag efter fredag, indtil de stod med sejrstrofæet i Forum Horsens.

Under sin ”Vild med dans”-deltagelse fik Sarah Mahfoud et tilbud fra boksepromotor Mogens Palle, der gerne ville have hende i sin stald.

- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse, fortalte Sarah Mahfoud, der satser på en karriere som professionel bokser.

Drømmen kulminerer

Den 11. februar kulminerer drømmen, når Sarah Mahfoud bokser sit første stævne som professionel.

Det sker til Fight Night Galla i Frederiksberg hallerne, men Sarah Mahfoud ved endnu ikke, hvem hendes modstander bliver.

Til gengæld ved hun, at både kæresten Patrick Frantzen og den tidligere dansepartner Morten Kjeldgaard kommerog hepper.

- Jeg glæder mig vildt meget og er vildt spændt. Jeg er i hård træning og er ved at være i rigtig god form, fortæller Sarah Mahfoud til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Vild med dans-vinderne skabte glæde hos de ældre

Beholdt jobbet som sosu-assistent

Sarah Mahfoud har stadig sit job som sosu-assistent i Hørsholm Kommune.

- Ja, jeg arbejder 35 timer om ugen og træner så ved siden af. Jeg har sagt undskyld til Patrick. Jeg havde jo lovet, han bare skulle undvære mig, mens jeg deltog i ”Vild med dans”, men jeg har lige så travlt nu, griner flittige Sarah Mahfoud og tilføjer:

- Men Patrick og jeg har det heldigvis rigtig godt.

https://imgix.billedbladet.dk/sarah_mahfoud_44.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: