20. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Nu er mysteriet løst: Her er FC Københavns nye spiller – Niels fra "De sjældne danskere"

Niels fra "De sjældne danskere"
Niels fra "De sjældne danskere"
Foto: Søren Jul Lamberth
Der har været grublet meget i fodboldkredse, efter at det kom frem, at FC København har et helt nyt navn i truppen til Superligakampen søndag mod Silkeborg.

Rigtig mange FC København-fans og fodboldinteresserede i øvrigt har været noget forundrede over, at FC København lørdag præsenterede et helt nyt og spillernavn i truppen til Superligakampen mod Silkeborg søndag.

For hvem er nr. 75 Niels Damgaard?

Nu meddeler FC København med stor stolthed, at det handler om et samarbejde med SMILfonden, som Niels Damgaard Skrumsager, der er født med Adams-Oliver syndromet, er tilknyttet.

– Vi var ikke i tvivl om at dette var en god idé, da vi fik det præsenteret. Så hvis Niels glæder sig, kan vi i den grad sige det samme, siger FCK-sportsdirektør Peter Christiansen.

Niels Damgaard Skrumsager var forbi FCK’s træning

Niels Damgaard var i dag, lørdag, forbi FCK-træningsanlægget på Frederiksberg, og han møder søndag ind sammen med resten af den professionelle spillertrup i Parken.

Dermed får han oplevet 48 timer som professionel fodboldspiller for Danmarks største fodboldklub.

– Det bliver en sjov weekend, som jeg glæder mig rigtig meget til. Og det bliver rigtig stort at kunne være så tæt på holdet og prøve at være med som professionel fodboldspiller, fortæller Niels, der her ses drible af sted hjemme i haven for et par år siden, da vi besøgte ham.

Niels fra "De sjældne danskere"
Niels fra "De sjældne danskere"
Foto: Søren Jul Lamberth

Niels Damgaard medvirkede i 'De sjældne danskere', fordi han lider af det medfødte Adam Oliver Syndrom, hvilket betyder, at han mangler flere fingre og halvdelen af sin ene fod.

Niels var kun tre år, da han medvirkede i ”De sjældne danskere” på TV 2.

Siden har han klaret sig godt i skole og til fodbold samt til svømning.

Læs mere om: