22. okt. 2023 (Opd. 29. okt. 2023)
Af Laura Dalgård Hansen

Ny thrillerserie på TV 2: Her er alt, du skal vide om Oxen

Oxen
Søndag er der på TV 2 Play på den nye, storslåede thrillerserie "Oxen", der har Jacob Lohmann, Ellen Hillingsø og Josephine Park i de bærende roller.

Der har i mange år været tradition for, at DR og TV 2 sender serier om søndagen, og lige nu er der dobbelt op på dansk fiktion.

”Carmen Curlers” er tilbage på DR med en ny sæson, og søndag søsætter TV 2 sin nye thrillerserie ”Oxen”.

”Oxen” er en ny serie i seks afsnit, som er baseret på Jens Henriks Jensens bøger om jægersoldaten Niels Oxen (Jacob Lohmann).

Han spilles af Jacob Lohmann, som mister sin ven og kollega i kamp og kæmper for at få en undersøgelseskommission til at se på sagen. Kort efter bliver han smidt ud af jægerkorpset og ender i en mørk spiral, hvor han også mister sin ære og familie.

På foranledning af PET-chefen Frigg Mossman (Ellen Hillingsø) hvirvles han ind i en uofficiel efterforskning af, hvad der foregår på Nørlund Slot i Nordjylland, som er ejet af den magtfulde godsejer Hans Otto Corfitzen (Henrik Birch).

PET-agenten Margrethe Franck (Josephine Park) bliver ligeledes en del af efterforskningen, efter hun i forbindelse med en opgave er blevet alvorligt kvæstet.

Efterhånden begynder brikkerne om Nørlund Slot og et hemmeligt magtnetværk at falde på plads, og Oxen, Mossman og Franck står midt i en mørk sammensværgelse, der rækker helt ind i regeringens top.

"Oxen” er en ny, storslået serie, der udelukkende er optaget i Danmark, og der er indtil videre lavet seks afsnit.

Tv-serien er baseret på Jens Henrik Jensens første bog i serien om "Oxen", og det er succesforfatterparret Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, der har skrevet manuskriptet.

Den største forskel fra bøgerne er, at Mossman i tv-serien er en kvinde i stedet for en mand, og at handlingen er ført op i nutiden.

Første afsnit har premiere på TV 2 Play søndag den 22. oktober og på TV 2 søndag den 29. oktober klokken 21.00.

I galleriet herover kan man se billederne af de mange medvirkende, der tæller flere store stjerner.

Læs mere om: