19. apr. 2017
Af Majken Munk

Nybyggerne: Anne og Todd vinder drømmehuset

Anne og Todd og deres datter Lily.
Anne og Todd og deres datter Lily.
Foto: Lars Horn
Efter 10 måneders uvished faldt det endelig på plads, at vinderne af årets ”Nybyggerne” er Anne,Todd og deres datter Lily.

Ventetiden har været lang og hård, men nu kan Anne og Todd fra grønt hus slappe af, for de har vundet deres drømmehus til en værdi af 2,9 millioner kroner.

Det har været et byggeprojekt, hvor de fire par har skulle bygge deres drømmehus på 10 uger, og det har kostet blod, sved og tårer. Nu kan Anne og Todd prise sig lykkelige over, at deres slid har båret frugt. For nu kan de flytte ind i deres drømmehus lige uden for Aalborg.

- Det er så sindssygt. Det er vanvittigt. Tusind tak, fortæller en grædefærdig Anne Bach.

Hjem kære hjem

I 10 uger har seerne fulgt med i opbygningen af et helt hjem, og selv om det har været en udfordring uden lige, har det også været en stor oplevelse for de fire par. Desværre for tre af parrene bliver de ikke ejere af deres nybyggede hus.

Men for Anne og Todd er det nu endelig blevet tid til, at de kan tage deres datter Lily med ud i, hvad der vil blive hendes barndomshjem.

LÆS MERE: Drama i Nybyggerne: Tæt på at køre galt

Læs mere om: