9. jun. 2017
Af Lisbeth Grube

Nybyggerne: Lise og Michael får deres eget TV-program

Lise Vandborg og Michael Stig Christensen.
Lise Vandborg og Michael Stig Christensen.
Foto: Lars H. Laursen
Lise Vandborg og Michael Stig Christensen går i gang med optagelserne til deres eget gør-det-selv-program.

Seerne bestemte sidste år, at det var det unge par i ”Nybyggerne” på TV 2, der løb med sejren og drømmehuset til 3,4 millioner kroner.

Og nu får seerne meget mere at se til Lise Vandborg og Michael Stig Christensen. Til september begynder parret optagelserne til en ny TV 2-programserie – deres helt eget make-over-program, afslører de på deres blog.

Overrasker en heldig

I programmet vil Lise og Michael overraske en heldig person og forvandle og indrette et rum.

- Vi kører som sædvanligt genbrugsstilen – men vi vil samtidig gerne vise jer, at man kan rigtig meget med genbrug, skriver parret.

En stor beslutning

For seks måneder siden blev Lise og Michael forældre til lille Villy, men parret har mod på TV-opgaven.

- Det er selvfølgelig noget af en beslutning at sige ja tak til det her projekt, nu hvor vi i forvejen har ret meget at se til. Men vi vil det SÅ gerne, og vi er villige til at skrue ned forskellige steder, så der bliver tid. Det er jo bare et mega sjovt projekt! Samtidig har vi planer om at benytte os rigtig meget af både moster og farmor, så Villy kan hygge sig samtidigt!, skriver parret.

Læs mere om: