8. okt. 2015
Af af Karina Didriksen

Oh Land er gravid

Oh Land skal være mor for første gang
Oh Land skal være mor for første gang.
Jeppe Michael Jensen / BILLED-BLADET
Den 30-årige sangerinde Oh Land venter sit første barn sammen med sin ægtemand Eske Kath.

Nanna Øland Fabricius alias sangerinden Oh Land har i flere måneder båret på en sød hemmelighed.

Den 30-årige sangerinde og ”Voice Junior”-coach er nemlig gravid med sit første barn. Det afslørede hun onsdag aften på sin Instagram-profil, hvor hun lagde et billede op af en grå sparkedragt med prikker og et par hvide baby-futter med blågrå knaster.

- Det her er begyndt at blive lidt svært at skjule. Oh Land-baby vil møde verden om cirka fire måneder! (red.), skriver Oh Land på sin Instagram-profil.

TV 2 bekræfter over for BILLED-BLADET, at sangerinden er gravid, og det har væltet ind med lykønskninger på den danske stjernes Instagram-profil.

LÆS MERE: Oh Land: Derfor farver jeg håret

Oh Land skal på turné

Oh Land giftede sig i august 2014 med den 10 år ældre billedkunstner Eske Kath. Parret bor til daglig i New York, USA, men i løbet af efteråret kommer sangerinden til at være på dansk grund flere gange, når hun skal være coach i ”Voice Junior”-liveudsendelserne.

Selv om hun er omkring fem måneder henne i graviditeten, så bliver der ikke meget tid til afslapning. Oh Land skal nemlig på Europa-turné i hele november, og hun slutter af med en koncert i Falconer Salen i København den 28. november.

På lørdag kan Oh Land opleves som coach i ”Voice Junior”-kvartfinalen, der sendes live på TV 2 kl. 20.00, og måske bliver det muligt at spotte en lille bule på hendes mave.

Se Oh Land som brud med blåt hår

Læs mere om: