12. okt. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Pia Allerslev tuder i træningslokalet

Pia Allerslev
Pia Allerslev og Michael Olesen var lettede, da de overlevede omdansen imod Thomas Voss og Julie Westergaard.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Sambaen er så svær for danse-borgmesteren Pia Allerslev, at den får tårerne frem, mens hun træner med Michael Olesen.

Selv om hun er glad for at have fået sin faste dansepartner Michael Olesen tilbage i træningslokalet, er sambaen så svær for Pia Allerslev, at den trækker tårerne frem.

- Helt fra starten kunne jeg mærke, at den her dans er vanvittig svær. Jeg blev stiv i kroppen og gik nærmest i panik, og tårerne kom frem, fortæller Pia Allerslev.

Hun lærer hele tiden nye sider af sig selv at kende, men havde ikke forstillet sig, at hun ville være en kvinde, der gav sig til at tude over svære dansetrin.

- Det er meget langt fra min hverdag, men dansen giver en helt ny kontakt med min krop og mine følelser. Jeg lærer at smide hæmninger, og jeg skal lære at smide dem helt i den her samba. Det her bliver bare den hårdeste uge, forsikrer danseborgmesteren.

På fredag kan vi se, hvorvidt Pia når at blive gode venner med den svære samba.

Læs mere om: