Rystet Mie Ø. Nielsen efter omdans: Det må ikke ske igen

Mie Ø. Nielsen, Mads vad

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Den hurtige jive sendte Mie Østergaard Nielsen i omdans sammen med patnereren Mads Vad, men det vil de ikke igen.

Lørdag, 7. oktober 2017 - af Helle Skram de Friis

Det var en svær oplevelse for svømmeren Mie Østergaard Nielsen, at hun og Mads Vad røg i omdans mod Simon Jul og Claudia Rex i fredagens ”Vild med dans”.

Mie og Mads vandt omdansen, men efter showet var Mie Østergaard Nielsen stadig rystet efter oplevelsen.

Det gik ellers væsentligt bedre for Mie i omdansen end i den første udgave af den jive, hun dansede med Mads Vad.

- Men det skal vi ikke igen – i omdans, slog hun fast efter showet.

 

Svømmestævne i næste uge

- Jive er utrolig hurtig, og den sad lige i skabet i omdansen, men jeg er helt enig – vi skal ikke i omdans igen, lød det fra Mads Vad, der sidste år blev nummer to sammen med skuespilleren Mille Dinsensen.

Næste fredag danser parret vals.

- Det er lige mig. Det går dejlig langsomt. Men vi kan først træne lørdag aften for jeg skal lige til et svømmestævne først, fortalte Mie Østergaard Nielsen.