23. nov. 2018
Af Helle Skram de Fries

Sådan bliver Vild med dans-finalen i Horsens

Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner. 
Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner.
Foto: Birger Storm
Hele fire danse skal de to finalepar igennem, inden vinderen er fundet.

Pailletterne kommer til at klirre af spændingen, når lyset tændes, og der blændes op for det store ”Vild med dans”-finaleshow i Forum Horsens 23. november klokken 20.00.

Alle par skal tilbage på gulvet.

Ni af de 10 udstemte par for at vise et uddrag af deres tidligere danse, mens de to finalepar, Rolf Sørensen & Karina Frimodt i åbningsdansen, da Rolfs skade stadig driller og Molly Egelind & Mads Vad og Simon Stenspil & Asta Björk skal dyste om retten til at stå med vindertrofæet til sidst.

Men inden finaleparrene når så langt, skal de underholde seere, publikum og de fire kompetente dommere, Anne Laxholm, Britt Bendixen, Jens Werner og Nikolaj Hübbe, med hele fire danse.

https://imgix.billedbladet.dk/20181116-bs-_w5a5492.jpg
Foto: Birger Storm

Simon Stenspil og Asta Björk skal danse vals, mens Molly Egelind og Mads Vad skal danse tango.

Desuden skal begge finalepar danse latin-medley sammen med de øvrige professionelle dansere.

Endelig skal finaleparrene danse hver deres selvkomponerede freestyle, hvor de har mulighed for at slippe fantasien løs.

Her har vi tidligere både set en bil som rekvisit, da racerkører Casper Elgaard i 2009 vandt sammen med Vickie Jo, samt en nydanser, Sara Marie Franch-Mærkedahl, der svingede i et tov fra loftet, da hun i 2014 vandt sammen med Silas Holst.

Spændende bliver det at se, hvad de to finalepar 2018 har kreeret.

Sangeren Malte Ebert indleder del 2 med sangen ”Rather Be”.

Og så er de to værter Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald klar til at guide os igennem den store aften, som naturligvis bliver akkompagneret professionelt af The Antonelli Orchestra.

https://imgix.billedbladet.dk/189364.jpg
Foto: Mikkel Tjellesen/ TV2

Læs mere om: