21. maj. 2017
Af af Liz Rørsig

Sarah Grünewald om Smid tøjet: Fik lyst til selv at sy og kreere

Sarah Grünewald.
Sarah Grünewald.
Foto: TV 2
For TV-vært og skuespiller Sarah Grünewald har "Smid tøjet"-programmerne været lige så sjove at lave som "Vild med dans".
Sarah Grünewald, der i år er vært på "Smid tøjet"-programmerne på TV 2, synes, det har været en sjov opgave.
– Det har været ligesom i ”Vild med dans”: Lige så meget, at jeg elsker at være vært, lige så misundelig er jeg på danserne. Og til optagelserne til ”Smid tøjet” havde jeg lyst til at flå tøjet ud af hænder på de kendte for selv at sy og kreere. Det er fedt at arbejde med noget og tænke, at det gad jeg egentlig også godt selv, siger Sarah. Tøjindsamlingen og genbrugstanken vækker gehør hos hende, hvorfor den 33-årige TV-vært sagde ja til opgaven.
– Der er så meget velgørenhed, hvor man opfordrer folk til at give penge, men her er det måske nemmere at hjælpe, når det gælder om at give sit brugte tøj væk, samtidig med at man får ryddet op i sit klædeskab. Jeg har selv meget tøj både i kælder og på loftsrum, og jeg fik da et ”wakeup call”, og tænkte, at jeg selv skulle se at få ryddet op. Jeg har aldrig gjort mig i at sælge mit tøj, men giver det i stedet til mine veninder, min mor og Røde Kors. Jeg er blevet bedre til at gå i genbrugstøj og er blevet mere bevidst om at gøre det, fortæller Sarah Grünewald.

Læs mere om: