18. feb. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDERNE: Cecilie Hother viser maven frem

Cecilie Hother
Cecilie Hother.
Foto: Lars H. Laursen
TV 2 Fri-værten Cecilie Hother har netop offentliggjort, at hun venter sit første barn, og nu viser hun sin gravide mave frem.

Den 37-årige TV 2 Fri-vært Cecilie Hother kunne onsdag offentliggøre en meget lykkelig nyhed, og det var, at hun venter sit første barn med kæresten Thomas Gregers Honoré. Cecilie Hother lider af hormonsygdommen PCO, der kan nedsætte fertiliteten, og derfor var det helt uventet, at hun ret hurtigt blev gravid. - Det kan vist ikke rigtig skjules mere. Og det er dejligt. Jeg skal være mor. Thomas skal være far, skriver Cecilie Hother på sin blog. LÆS MERE: Cecilie Hother: Jeg har holdt juleaften

Maven er stor

Her viser TV-værten et af de første billeder af sin gravide mave, mens hun er klædt i en stramtsiddende sort top. Cecilie Hother kan desuden afsløre, at hun er længere henne end 12. uge, og at det er derfor maven allerede synes ret stor. Ligesom de fleste andre gravide oplever hun også, at maven er større sidst på eftermiddagen end ellers.

Glæden er stor

Nu skal Cecilie Hother og kæresten have indkøbt udstyr til den lille ny, der melder sin ankomst i slutningen af juni eller starten af juli, og forventningens glæde er stor. Samtidig har hun modtaget et væld af lykønskninger siden nyheden blev offentliggjort, som TV-værten sætter stor pris på. Cecilie Hother beskriver onsdagen som en fantastisk dag, og at hun var glad for endelig at kunne offentliggøre sin søde hemmelighed. Herunder ses to privatbilleder af TV-værtens spirende mave, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
https://imgix.billedbladet.dk/hothersmave.jpg
Foto: Privat

https://imgix.billedbladet.dk/mave.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: