28. nov. 2014
Af Helle Skram de Fries

Silas og Johannes bor ikke sammen i Horsens

Vild med dans
Vild med dans
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det dansende ægtepar har gennem sæsonen bestræbt sig på at holde deres privatliv adskilt fra deres deltagelse i "Vild med dans" og bor derfor separat i finalebyen.

Eftersom de er ægtepar kunne man nemt tro, at der ikke er blevet talt om meget andet en "Vild med dans" hos parret hjemme i Brønshøj.

Men faktisk har Silas Holst og Johannes Nymark ikke diskuteret hverken dansetrin eller koreografier med hinanden.

Parret er adskilt

De er kørt i hver sin bil, når de skulle til træning hos Mastiff på Østerbro, og de har i det hele taget gjort sig umage med ikke at blande "Vild med dans"-deltagelsen ind i deres privatliv.

- Vi har helt bevidst forsøgt at holde det adskilt. I "Vild med dans" er vi jo konkurrenter, og vi vil begge to gerne vinde, fortalte Silas Holst, da BILLED-BLADET mødte ham og dansepartnere Sara Maria Franch-Mærkedahl dagen efter, det blev klart, at de skulle i finalen mod Johannes Nymark og Claudia Rex.

I går drog alle deltagerne mod Jylland for at være klar til det store finaleshow i aften 28. november.

I Go' Morgen Danmark fortalte Johannes Nymark, at han og Silas trods deres status som ægtepar har valgt at have separate værelser, så de helt til det sidste holder "Vild med dans" adskilt fra deres privatliv.

Freestyle-dansene er ikke ens

Han afslørede også, at vi i aften kan glæde os til to meget forskellige freestyle-show.

Det ene par vil levere en meget inderlig freestyle, mens det andet par disker op med en mere fest og farver-freestyle.

-Og så må vi jo se, hvilken seerne bedst kan lide, fortalte Johannes Nymark fra fladskærmen - og afslørede også, at han absolut håber han og Claudia Rex får vindertrofæet.

Læs mere om: