17. okt. 2017
Af Ken Richter

Steffen fra Landmand søger kærlighed: Lærke og Nadia er to søde piger

Steffen fra "Landmand søger kærlighed"
Steffen fra "Landmand søger kærlighed"
Foto: Lars Aarø
Steffen har svært ved at vælge, hvem han skal invitere med på en romantisk weekend

25-årige Steffen Christiansen fra Thy er havnet i en slem kattepine.

Situationen er opstået, fordi han i det tiende afsnit af "Landmand søger kærlighed", som TV 2 viste tirsdag aften, har fået talt ud om følelser med både Lærke og Nadia.

Ikke nemt

- Det er to søde piger, og jeg havde håbet, at det ville være nemmere at foretage et valg, når jeg havde haft dem begge på tomandshånd, forklarer Steffen.

Hvem skal med?

- Men det blev overhovedet ikke nemt, indrømmer Steffen, for begge piger gav klart udtryk for, at de havde fået følelser for ham. Både Nadia og Lærke havde lyst til at være mere sammen med Steffen og lære ham endnu bedre at kende.

Steffen går nu og grubler grundigt over hvem af de to piger, han skal invitere med på en romantisk weekend.

Lige meget opmærksomhed

Hvem der bliver den heldige bliver først afsløret i et af de kommende afsnit af Landmand søger kærlighed på TV 2.

- Jeg har lært, at piger er meget opmærksomme på, om jeg kigger mere på den ene end på den anden. Derfor forsøger jeg hele tiden at give pigerne lige meget opmærksomhed, siger Steffen Christiansen

Læs mere om: