18. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Stine Bjerre Jørgensen glæder sig til OL

Stine Bjerre Jørgensen
Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen.
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
TV 2-sportsværten Stine Bjerre Jørgensen sætter i august kurs mod OL i selskab med sin forlovede Casper U. Mortensen.

Den 34-årige TV 2-sportsvært Stine Bjerre Jørgensen skal for anden gang i sit liv til OL. Det sker, når legene går løs i Rio de Janeiro fra 5. august.

Sidste gang blev OL holdt i London for fire år siden, og det var dengang en fantastisk udfordring for den unge journalist. Nu glæder hun sig til, at det hele går løs igen.

- Om godt to uger drager jeg så af sted til mit andet OL, og denne gang bliver det også specielt, skriver sportsjournalisten.

LÆS MERE: Stine Bjerre Jørgensen sagde ja til romantisk frieri

Nyforlovet vært tager til OL

I opdateringen, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, afslører hun desuden, hvorfor det er noget særligt denne gang.

Håndboldspilleren Casper U. Mortensen, som Stine Bjerre Jørgensen i juni blev forlovet med, skal nemlig også deltage i OL.

Parret blev forlovet under en romantisk ferie på Maldiverne, hvor journalisten blev overrasket med et frieri.

Parret bor i Tyskland

Stine Bjerre Jørgensen har dannet par med den otte år yngre håndboldspiller siden 2010, og parret bor til daglig i Tyskland.

Sportsjournalisten understreger, at hun er stolt over, at drømmen om at dække OL igen er blevet til virkelighed, og at hun tæller ned til begivenheden.

OL i Rio de Janeiro starter med åbningsceremoni den 5. august, og legene slutter den 21. august.

Læs mere om: