21. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Stine Bjerre Mortensen deler sødt billede med sønnen fra sommerferie i Danmark

Stine Bjerre Mortensen.
Stine Bjerre Mortensen.
Foto: Hanne Juul
TV 2-værten Stine Bjerre Mortensen har nydt nogle dejlige sommerdage i Danmark med sin lille familie.

Stine Bjerre Mortensen bor til daglig i Hamborg med sin ægtemand og lille søn, men hun har også haft mulighed for at nyde den danske sommer.

Den 41-årige TV 2-vært og hendes lille familie har i juni været et smut i Danmark. Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Her har hun delt et sødt billede med sin mand, den professionelle håndboldspiller Casper U. Mortensen, og deres søn Carlo på seks måneder.

På billedet, der kan ses her, sidder en sommerklædt Stine Bjerre Mortensen på et trappetrin og løfter sin lille dreng op i vejret med strakte arme.

Både sportsværten og hendes mand smiler stort og kigger kærligt på deres elskede søn.

Fra Danmark til Italien

Til billedet skriver hun, at sommerferien har fået en god start i Danmark, og at de har været forbi Fredericia, Silkeborg og København.

Nu er ferien i hjemlandet dog slut, og turen går til Hamborg, inden de senere skal til Italien.

Stine Bjerre Mortensen afbrød for nyligt sin barsel, da hun var med til at dække Le Mans i juni.

Hun vender dog først for alvor tilbage fra barslen til efteråret.

Læs mere om: