29. maj. 2017
Af Liz Rørsig

TILLYKKE: Ida Wohlert fylder 40 år

Ida Wohlert
Ida Wohlert
Foto: All Over
”Go’ morgen Danmark”-værten Ida Wohlert elsker fødselsdage og glæder sig til et festligt program for mandagen, hvor hun runder de 40 år.

Ida Wohlert har lagt et dejligt og hyggeligt program for sin 40-års fødselsdag mandag, hvor hun holder fri fra ”Go’morgen Danmark” på TV 2.

- Min mor og hendes mand kommer ud til os til fødselsdagsmorgenbord, og bagefter er jeg inviteret til fødselsdagsbrunch af min søde veninde, fortæller morgenværten til BILLED-BLADET. Hun er gift med Kasper Fredshavn. Sammen har de børnene Elliot, 8, og Edgar, 4.

Mere festivitas

- Midt på dagen kommer hele min familie til frokost, og om aftenen skal jeg ud at spise med børnene, Kasper og min svigermor, siger den glade fødselar. Om et par uger har hun endnu en fejring til gode.

- Da har jeg inviteret en masse af mine gode veninder til en stor middag, hvor vi skal danse på bordene og drikke drinks til den årle morgen. Det glæder jeg mig også til. Det er vildt, at jeg bliver 40, men jeg kan godt lide at blive ældre, for jeg synes, at man bliver klogere og klogere for hvert år. Men jeg kan godt mærke, at det sætter flere tanker i gang at fylde 40 år. Så lukker man døren til 30’erne og et årti, hvor der er sket meget. Jeg har stiftet familie og rent arbejdsmæssigt har tempoet været højt. Jeg bilder mig ind, at det bliver lidt lavere, men jeg véd ikke, om jeg er naiv, tilføjer Ida med et smil.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: