29. sep. 2016
Af Helle Skram de Fries

TILLYKKE: Vild med dans-stjerne fejres af kæresten

Sarah Mahfoud
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Bokseren Sarah Mahfoud, der er en årets favoritter i "Vild med dans", blev fejret fra morgenstunden af sin kæreste.

- Jeg har fået fin morgenmad af min kæreste, og i aften skal vi ud at spise, lød det fra en morgenfrisk Sarah Mahfoud, da BILLED-BLADET ringer for at ønske hende tillykke med de 27 år.

Bokseren Sarah Mahfoud skal naturligvis senere på dagen træne med sin dansepartner, Morten Kjeldgaard.

- Ja, vi træner den salsa vi skal danse på fredag, og det går fint. Vi har jo fået fine karakterer af dommerne og sms-stemmer af seerne, og vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt, fortæller Sarah.

LÆS OGSÅ: 26-årige bokser med i Vild med dans

Middag med kæresten

Og efter træningen glæder hun sig til at spise en dejlig middag med kæresten Patrick Frantzen.

- Ja, det bliver hyggeligt. Jeg venter til på lørdag med at holde fødselsdag. Så kommer min og min kærestes familie - vi bliver 12 i alt.

LÆS OGSÅ: Bokser Sarah Mahfoud slår Vild med dans-rekord

- Det bliver rigtig dejligt efter en lang fredag med "Vild med dans", som jeg selvfølgelig også glæder mig helt vildt til.

Nervøs inden dansen

Som bokser er Sarah Mahfoud vant til at konkurrere og have styr på nerverne, men hun kan godt mærke nervøsiteten, lige inden hun og Morten Kjeldgaard skal på gulvet.

- Sådan er det også, lige inden jeg skal i bokseringen. Men jeg synes ikke, det var så slemt anden gang, som første gang, vi var på gulvet i studiet, lyder det fra fødselsdagsbarnet.

Læs den store reportage fra fredagens Vild med dans på side 82-85 i denne uges BILLED-BLADET.

Læs mere om: