20. mar. 2017
Af af Helle Skram de Friis

TILLYKKE: Vild med dans-vært Claus Elming fylder 48

Claus Elming
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
”Vild med dans”-vært og single-charmøren Claus Elming fylder 48 år mandag den 20. marts.

Man kan ikke sige Claus Elming uden at sige ”Vild med dans” og flotte damer.

Mr. ”Vild med dans” bestyrede første gang værtsjobbet i ”Vild med dans” i 2006, og lige siden har han været fast ved værtsmikrofonen, når TV 2’s populære underholdningsprogram sendes i efteråret. Og Claus Elming elsker det.

Hans fødselsdag bliver dog ikke så stor i år.

- Jeg skal arbejde det meste af dagen med et nyt program, og så har jeg inviteret de nærmeste venner til bøf og rødvin om aftenen, fortæller fødselaren til BILLED-BLADET.

Claus Elming med i 10 danse-sæsoner

I 2015 greb han for 10. sæson mikrofonen for bl.a. at spørge danseparrene om: ”Hvordan har I det lige nu?” – og tilbyde dem en lille klud til at tørre sveden af panden med.

- Jeg er stadig vild med det. Selvfølgelig bliver det rutine, men der er jo hver gang 12 nye ikke-professionelle dansere, som det er spændende af følge. Og de professionelle får jeg jo et godt kendskab til, fortalte Claus Elming dengang til BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: Claus Elming fejrer jubilæum i Vild med dans

Claus Elming har øje for smukke kvinder

Det er ikke kun værtsjobbet, Claus Elming er vild med. Han har også et godt øje til smukke kvinder.

Parforholdet har han ikke dyrket så meget, men var i 2012 kæreste med cubanske Sissi Fernandez i cirka et år. Hun boede i USA og han i Danmark, og langdistancen gjorde det for svært at bevare forholdet.

Men singlelivet trives Claus Elming også fint med - og har jævnligt "en kusine" med på den røde løber. Ud over jobbet som ”Vild med dans”-vært er Claus Elming blandt andet også NLF-kommentator på TV3 Sport.

BILLED-BLADET ønsker Claus Elming stort tillykke med dagen.

Læs mere om: