22. nov. 2016
Af Liz Rørsig

Trist Mikkel Kryger: Første jul uden Sofus

Mikkel Kryger
Mikkel Kryger
Foto: Birger Storm
TV 2-værten Mikkel Kryger kan stadig blive berørt, når han tænker tilbage på sin elskede hund Sofus, der blev 15 år.

Mikkel Kryger skal i år holde jul uden sin dansk-svenske gårdhund Sofus.

Den elskede hund blev 15 år og nåede at blive TV-stjerne i programmet ”Hvem sagde vuf?” på TV 2.

- Ja, det er sørgeligt, men vi blev nødt til at aflive Sofus for et halvt års tid siden. Det er det ansvar, man påtager sig, når man anskaffer sig et kæledyr, at man på et tidspunkt skal sige farvel på en ordentlig måde - også selv om det er hårdt, fortæller Mikkel til BILLED-BLADET.

En forfærdelig dag

- Det var til sidst ikke et værdigt hundeliv. Da vi tog afsked, mødtes hele familien for at sige farvel til Sofus hos dyrlægen, og forinden havde vi gået en lang tur med hunden. Og så vidste vi alle, at han et par timer efter ikke ville være der mere. Det var en forfærdelig dag, og det sidder stadig i mig, siger Mikkel.

- Heldigvis har Sofus haft et godt hundeliv, og det må vi bare tænke tilbage på, lyder det fra TV 2-værten.

LÆS MERE: Mikkel Kryger: Jeg kunne fortælle Sofus alt

Læs mere om: