Vild med dans-stjerne: Derfor deltager jeg i Korpset
Vi kender Christel Pixi bedst i et køkken, hvor hun kokkerer søde sager. Det gør hun blandt andet i "Go' morgen Danmark".
Men hun har også udfordret sig selv ved i 2019 at deltage i "Vild med dans", hvor hun dansede med Thomas Evers Poulsen.
Hver mandag kan man se hende blive udfordret på maksimal vis i TV 2-programmet "Korpset - gjort af det rette stof".
Dit indre barn
I "Korpset - gjort af det rette stof" deltager Christel Pixi i fysisk udmattende øvelser, men også hendes mentale styrke sættes på prøve, da hun blandt andet skal spise snegle, som hun er bange for.
Årsagen til, hun udsætter sig for den slags, bunder i, at hun har en overbevisning om, at man som voksen ikke skal glemme, hvordan man som barn bare kastede sig ud i noget nyt.
Dengang var man ikke så kontrolleret, derfor forsøgte man en masse nye ting, uanset om de lykkedes eller ej. Sådan er det ikke altid for voksne, heller ikke for Christel Pixi selv indtil nu.
Kast dig ud i det
For det er netop de tanker, hun har gjort sig, inden hun sagde ja til at deltage i "Korpset - gjort af det rette stof".
- Der er bare ikke noget, der stopper én. Det er virkelig det, jeg har brugt det her program til, og som jeg vil være med til at dele, er, at man skal bare virkelig skal kaste sig ud i det, man drømmer om, siger Christel Pixi i "Go' Aften Live".
"Korpset - gjort af det rette stof" som Christel Pixi er med i, sendes hver mandag klokken 20.00 på TV 2.