28. nov. 2015
Af Karina Didriksen

Vild med dans vender tilbage i 2016

Vild med dans 2015.
Vild med dans 2015.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den 12. sæson af ”Vild med dans” er netop slut, og nu afslører TV 2, at programmet ruller over skærmen igen til næste år.

Lige som de forrige år har efterårets omgang af ”Vild med dans” været en kæmpe succes på TV 2. Over en million seere har trofast fulgt med i dansekonkurrencen hver uge.

Fredag aften sluttede den 12. sæson, og Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen fik titlen som dette års vindere.

Næste år bliver det et nyt dansepar, som kan løfte den flotte ”Vild med dans”-pokal i vejret. TV 2 har nemlig offentliggjort, at der kommer en 13. sæson af danseprogrammet i 2016.

Vild med dans samler danskerne

- ”Vild med dans” er en stærk tradition i TV 2's efterår, og derfor kommer vi naturligvis endnu stærkere tilbage i 2016. I en verden i forandring er der brug for positive begivenheder at samles om, og som vi kan dele med hinanden, siger TV 2’s underholdningsredaktør Gitte Madsen til TV 2.

”Vild med dans” fik premiere i Danmark i foråret 2005. Programmet bygger på det britiske koncept ”Strictly Come Dancing”.

LÆS MERE: Ena Spottag har fået job i Aalborg

Læs mere om: