Vild med dans-vinder Sarah Mahfoud: Sådan er mit nye liv

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard

Foto: Hanne Juul

Sidste års "Vild med dans"-vinder Sarah Mahfoud har sagt sit job op for at koncentrere sig om boksningen.

Mandag, 11. september 2017 - af Helle Skram De Fries

Efter sin ”Vild med dans”-sejr i 2016 med Morten Kjeldgaard blev Sarah Mahfoud professionel bokser hos Mogens Palle og har foreløbig vundet de tre kampe, hun har bokset.

Hun er netop stoppet som social-og sundhedsassistent i Hørsholm kommune for at koncentrere sig om boksningen.

Nyder livet med kæresten

- Ja, jeg havde min sidste arbejdsdag for nylig, men er stadig tilknyttet som vikar, fortalte Sarah Mahfoud.

Og ellers nyder hun livet sammen med sin kæreste Patrick Frantzen.

 

Tilbage i studiet

Sarah Mahfoud og Patrick Frantzen var i studiet på "Vild med dans"-premiereaftenen for at heppe og stemme på Morten Kjeldgaard, der i år danser med Iben Hjejle.

- Det bliver dejligt at sidde sammen med Sarah og se på dansen. Det har jeg jo ikke prøvet før, fortalte Patrick Frantzen, som var en trofast støtte for Sarah under hele "Vild med dans" sidste år.

Børn må vente

- Jeg har købt motorcykel, så vi kører nogle dejlige ture – med Sarah bagpå, fortalte Patrick Frantzen – og tilføjede:

- Det skal jo gøres, inden vi får børn. Men det varer også nogle år. Sarah skal lige bruge nogle år på sin boksekarriere, så det med børn må vente. 

Foto: Hanne Juul