5. sep. 2023
Af Majken Munk

Det så lidt sort ud, men nu er der alligevel godt nyt: Luksusfælden er tilbage

Kenneth Hansen, Mette Reissmann, Mette Djernis og Carsten Linnemann
Kenneth Hansen, Mette Reissmann, Mette Djernis og Carsten Linnemann i "Luksusfælden"
Foto: Viaplay Group
Der er godt nyt til fans af TV 3-programmet ”Luksusfælden”.

Det har været et lidt svært år for Viaplay, der har været underlagt store besparelse.

Netop det kunne allerede mærkes tidligere på året, hvor det kom frem at optagelser til ”Luksusfælden” var sat lidt ned i kadence.

Det forklarede ekspert Mette Djernis til BILLED-BLADET.

Dermed har der været en vis frygt for, at der ikke kom nye afsnit dette efterår.

Men nu er der godt nyt.

For ”Luksusfælden” er klar med en række nye programmer.

Der er gensyn med eksperter som blandt andre Mette Djernis, Mette Reissmann, Jan Swyrtz og Kenneth Hansen, når den nye sæson ruller over skærmen.

Som altid i ”Luksusfælden” bliver der talt med store bogstaver i håb om, at de kan få danskernes økonomi tilbage på ret køl.

Der er heldigvis ikke så meget ventetid, hvis man elsker at følge med i ”Luksusfælden”.

For TV 3-programmet har allerede premiere den 12. september på TV 3.

Samme dag kan første og andet afsnit af den nye sæson også ses på Viaplay.

Læs mere om: