17. nov. 2017
Af Marianne Singer

Gravide Lisbeth Østergaard: Nu har storebror fået besked

Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen.
Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Lisbeth Østergaard og ægtemanden Ralfs to og halvt-årige søn Viggo tog godt imod nyheden om at skulle blive storebror.

- Nu har vi fortalt det til storebror, og han er glad, fortalte TV-vært Lisbeth Østergaard smilende til BILLED-BLADET, da hun deltog i åbningen det nye, 6000 kvm. store Tivoli Hjørnet i København sammen med sin mand, Ralf Christensen.

Parret venter søn nummer to til foråret, og storebror Viggo på to og et halvt år går allerede meget op i familieforøgelsen.

- Om morgenen rører han ved maven og siger: "Godmorgen lillebror. Har du sovet godt?", forklarede den vordende far.

Glæder sig til leg

- Han glæder sig meget til, at der kommer en, han kan lege med sin togbane med. Han kan bare ikke forstå, at han ikke snart kommer, supplerede Lisebth Østergaard.

For parret er det noget helt særligt, at deres søn nu skal være storebror.

- Vi ser frem til, at de kan få noget sammen og blive gode legekammerater, sagde Ralf Christensen.

Lækre smagsprøver

Lisbeth Østergaard og hendes mand nød sammen med dagens mange andre gæster lækre smagsprøver fra de spændende nye madsteder i Tivoli Food Hall.

Udover madmarkedet kan besøgende fremover også glæde sig til blandt andet restauranter, en café, en designbutik og en udvidelse af Nimb Hotel.

Tivoli Hjørnet er Tivoli A/S´største enkeltstående investering nogensinde; der er tale om et trecifret millionbyggeri.

Læs mere om: