16. dec. 2014
Af Juliane Olsen

Jes Dorph-Petersen stopper hos TV3 Sport

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/jesdorph.jpg
Birger Storm / BILLED-BLADET
TV-værten Jes Dorph-Petersen vil ikke længere optræde på skærmen for TV3 Sport fra juni næste år.

Med Champions League-finalen 6. juni næste år vil der bliver sat et endeligt punktum for Jes Dorph-Petersens karriere hos TV3 Sport.

Det skriver TV3 i en pressemeddelelse.

Jes Doprh-Petersen har i tre år arbejdet for TV3 Sport, efter han i 2011 stoppede som nyhedsvært hos TV 2.

TV-værten har nydt jobbet

Nu venter der andre udfordringer om et halvt år.

- Jeg er ekstremt glad for at dække Champions League. Det har været – og er stadig – enormt sjovt, og jeg har lært en masse. Men jeg er et nysgerrigt menneske, som gerne vil prøve endnu mere i min efterhånden lange karriere, siger TV-værten i pressemeddelelsen.

TV3’s sportschef Peter Nørrelund siger desuden, at beslutningen kommer, efter parterne igennem en længere periode har talt om fremtiden, og at begge var enige om, at der skulle arbejdes i en ny retning.

Jes Dorph-Petersen ser nu frem til at dække fodboldkampe igennem det næste halve år og slår fast, at hans tid i front for Champions League har været en fantastisk periode.

Læs mere om: