Vild med dans trak flest seere igen
Selv i sin niende udgave er TV 2-programmet en usvækket soldat i TV-krigen fredag aften.
Trods mange års krumspring fra konkurrenternes side for at hamle op med "Vild med dans"-seertallene fredag aften er der stadig saft og kraft i danseprogrammet.
I år satser konkurrenten DR stort på, at en genoplivning af TV-klassikeren "Husk lige tandbørten" kan sætte en stopper for dansedominansen, men "Vild med dans" synes ustoppelig.
Sæsonpremieren på "Vild med dans" blev set af 1,2 millioner danskere. 724.000 så "Husk lige tandbørsten".
- Vi er rigtigt stolte over, at danskerne igen er enige med os i, at "Vild med dans" er den bedste dip til en festlig fredag aften. Hemmeligheden bag "Vild med dans" er ikke særligt godt gemt: Det handler om ægthed, engagement, følelser og om at give sig 100 procent. Og det er i grunden smukt, at det er det, seerne belønner i et TV-billede fuldt af så meget andet, siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321_aqua.jpg)




