10. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Vinder fornem pris: Mads Mikkelsen gør flere kongelige kunsten efter

Mads Mikkelsen, kronprinsesse Mary og dronning Silvia. 
Mads Mikkelsen, kronprinsesse Mary og dronning Silvia.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix, Jeper Sunesen og Hanne Juul
Mads Mikkelsen gør flere kongelige kunsten efter, når han i næste uger bliver hædret med en fornem pris.

Kronprinsesse Mary og dronning Silvia har begge prøvet det, og når den store tyske prisuddeling ”Bambi” løber af stablen den 16. november, er det den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsens tur.

I næste uge vil Mads Mikkelsen nemlig vinde den fornemme ”Bambi”-pris, det afslører de i et opslag på Facebook.

– Han er en af vor tids store Hollywood-skuespillere. Mads Mikkelsen bliver hædret med BAMBI i kategorien ’International skuespil’. Hans evne til at forvandle sig selv til en række roller igen og igen vidner om hans enestående talent og dybe lidenskab for skuespil, lyder det i begrundelsen fra ”Bambi”-juryen.

Listen over Mads Mikkelsens fænomenale skuespilpræstationer er alenlang, men tæller blandt andre klassikeren ”Blinkende lygter”, ”Retfærdighedens ryttere” og James Bond-filmen ”Casino Royale”.

Med den fornemme tyske mediepris gør Mads Mikkelsen både den svenske dronning Silvia og Danmarks kronprinsesse Mary kunsten efter, om end det ikke er i den samme kategori, de vinder den flotte pris.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-10/mary-og-frederik.jpg
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2014 til uddelingen af "Bambi"-priserne, hvor Mary vandt velgørenhedsprisen for sit arbejde mod hustruvold i MaryFonden.
Foto: Martin Høien

I 2014 vandt kronprinsesse Mary den særlige ”Bambi”-velgørenhedspris for sit arbejde mod hustruvold i MaryFonden. Kalenderbladet skrev derimod 2006, da den svenske dronning vandt sin pris velgørenhedspris.

Prisuddelingen finder sted torsdag den 16. november i München efter en treårig pause. ”Bambi”-prisen er en af de største og mest prestigefyldte priser i Tyskland, og den har eksisteret siden 1948.

I år vil der blive uddelt priser i tolv kategorier.

Læs mere om: