7. aug. 2023
Af Marianne Singer, Laura Dalgård Hansen

Voldsomt vejr på vej: Kendt kongelig designer må flytte show

OPGAVE:  Premiere på Tivolirevyen. STED: TivoliJOURNALIST: Luise Marie Bekker og Tanja LarsenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230601
Søren Le Schmidt.
Foto: Hanne Juul
Søren Le Schmidt, som blandt andet har designet kjoler til kronprinsesse Mary, har valgt at flytte sit store show under Copenhagen Fashion Week til en anden lokation på grund af det voldsomme vejr, der rammer Danmark.

Københavns international ankerkendte modeuge, Copenhagen Fashion Week, begynder i dag, mandag, og fortsætter til og med på fredag den 11. august.

Blandt de mange fantastiske show, man kan glæde sig til er den talentfulde Søren Le Schmidts store modeshow mandag aften.

Vejret driller

Showet skulle have fundet sted foran Sankt Pauls Kirke i Gernersgade ved Nyboder i det indre København, men på grund af det voldsomme vejr med masser af regn og stærk blæst i de kommende timer er lokationen nu blevet flyttet.

Således bliver showet i stedet afholdt i flotte omgivelser i den imponerende bygning Axelborg i det indre København.

Søren Le Schmidt har flere gange tidligere designet fortryllende festkjoler til blandt andre kronprinsesse Mary, Trine Dyrholm og Helle Thorning-Schmidt.

Læs mere om: