X Factor gav TV 2 baghjul
Det ellers så populære familieprogram Bingo Banko fik rekordlave seertal i lørdags.
På årets første dag er TV'et altid spækket med underholdning. Og er der noget bedre end at flade ud foran tossekassen efter en veloverstået nytårsaften med lækker mad og boblevand?
I den allerbedste sendetid havde DR sæsonstart på X Factor 2011, der havde gensyn med Thomas Blachman. Det blev en stor succes. Over halvanden million seere sad klistret til skærmen, da jagten på Danmarks næste stjerne gik ind.
Det var ikke noget, man var glade for på den anden public service kanal TV 2. Det ellers så populære familieprogram Bingo Banko, der har de to komikere Jacob Wilson og Simon Talbot i spidsen, oplevede de laveste seertal i programmets historie. Normalt trækker programmet 800.000 seere, men på årets første dag var kun 200.000 seere interesseret i at vinde de flotte bingopræmier.
- Vi er rigtig glade, siger DR's underholdningsdirektør Jan Lagermann Lundme.
- Seernes vurdering ligger på fire ud af fem point, og det er meget sjældent for et underholdningsprogram. Det viser at danskerne har taget programmet til sig, siger han til BT.
![]()
Mød os på Facebook - klik herunder hvis du synes godt om dette
















