16. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Efter 17 år: Nu sælger Ulrik Wilbek sommerhuset

Ulrik og Susanne Wilbek
Ulrik og Susanne Wilbek
Foto: Lars Horn
Ulrik Wilbek og hustruen Susanne har nu solgt deres sommerhus.

I 17 år har den lille sommeroase dannet rammer om Ulrik Wilbek og Susanne Munk Wilbeks ferier, men nu er det slut.

Parret har solgt deres sommerhus i Ålbæk.

Det skriver SE og HØR.

Tidligere på året meldte Viborg-borgmesteren ellers ud, at han ikke stiller op til næste kommunalvalg, og derfor skulle man tro, at der vil blive rigeligt tid til at smide benene op i sommerhuset. Ikke mindst efter han i efteråret blev sygemeldt på grund af overanstrengelse. Men nu viser det sig, at det manglende kandidatur ikke er den eneste ændring.

Ifølge mediet har Ulrik Wilbek og hustruen solgt sommerhuset videre for 1,55 millioner. Da de selv købte det tilbage i 2007 lød prisen på 1,45 millioner kroner.

Selv om de nu vinker farvel til deres nordjyske sommeroase, har de stadig et hus i Tyrkiet, som de købte i 2010. Så mon ikke, at turen nu oftere kommer til at gå sydpå for sportsparret.

Ulrik og Susanne Wilbek har været gift siden 1994. Dengang var de begge en del af det succesfulde kvindelandshold i håndbold, hvor Ulrik Wilbek var træner, og Susanne målmand. Parret har to børn sammen, og Ulrik Wilbek har også en datter fra et tidligere forhold.

Læs mere om: