28. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Efter stor sorg i familien: Niels Ellegaard ramt af skyldfølelse

Niels Ellegaard
Niels Ellegaard
Foto: Mikael Rieck
Det har været en hård omgang for Niels Ellegaard og hans familie, at hans kone er ramt af uhelbredelig sygdom.

Niels Ellegaards kone, Lise, fik konstateret sclerose i 2005, og det ramte hele familien hårdt.

Det er først nu, at skuespilleren Niels Ellegaard i et interview med Sclerose Foreningens magasin Sammen, fortæller om sorgen, skyldfølelsen og de mange mørke tanker, Lises sygdom har ført med sig.

Mens Lise fik det dårligere, følte Niels Ellegaard sig i stigende grad magtesløs.

Ellegaard følte skam

– Det føltes skamfuldt, at jeg ikke kunne få sygdommen til at gå væk. Helt ubevidst har jeg nok følt, at det var min skyld, at Lise fik sclerose, og det er jo helt sindssygt, for der er ingen skyldige, lyder det fra Niels Ellegaard i interviewet.

I dag bebrejder Ellegaard ikke længere sig selv.

Hans kones sygdom er nu på et stadie, hvor hun har brug for så meget professionel hjælp, at hun for fire år siden flyttede ind på et plejecenter.

Lise og Niels
Lise og Niels
Foto: Lars Aarø

Læs mere om: