25. apr. 2024
Af Catja Klarskov

En dejlig baby-overraskelse: Lukas Forchhammer og hustruen skal være forældre igen

Lukas Forchammer. 
Lukas Forchammer.
Foto: Martin Høien.
Lukas Forchhammer, der er forsanger i bandet ”Lukas Graham”, og hustruen kan afsløre den glædelige nyhed, at de sammen venter deres tredje barn.

Fire bliver snart til fem hjemme hos Lukas Forchhammer og hustruen Marie Louise ”Rillo” Schwartz.

”Lukas Graham”-forsangeren og hans hustru venter nemlig sammen deres tredje barn.

Det afslører parret i en rørende video på Instagram.

I videoen ser man, hvordan parret fortæller deres to døtre, Viola og Billie, den glædelige nyhed, at de til efteråret skal være storesøstre.

Lukas Forchhammers hustru fortæller desuden i opslaget, at hun er halvvejs i sin graviditet, og familien nyeste medlem melder sin ankomst til september.

Meget tyder på, at Marie Louise ”Rillo” Schwartz er forskånet for de værste graviditetsgener. I hvert fald skriver musikerens hustru, at hun har det godt, om end indtaget af flødeboller er steget markant.

Parret ældste datter, Viola, kom til verden i 2016. Fire år senere meldte lillesøster, Billie, sin ankomst.

Læs mere om: