20. okt. 2023
Af Majken Munk

Et billede fik ham til at lægge stilen om: Nicklas Bendtner har tabt 20 kilo

Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner
Foto: Birger Storm
Den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner besluttede sig for at lægge sin livsstil om, da han så et billede af sig selv.

Nicklas Bendtner har haft en stor karriere i fodboldens verden.

De senere år i hans karriere var tumultariske, og han ender med at stoppe sin aktive karriere i sommeren 2021.

Stoppet med fodbold har naturligt en indvirkning på Nicklas Bendtners krop.

Da han i sommeren 2022 ser et billede af sig, beslutter han sig for at lægge livet om.

Det fortæller Nicklas Bendtner ifølge TV 2 i ”Go’ Aften LIVE”.

Billedet stammer fra Smukfest, hvor Nicklas Bendtner den sommer deltog i festivalens håndboldturnering Smukbold.

- Til at starte med lagde jeg mig ud med 20 kilo, som man jo gør (når man stopper karrieren, red.). Så spillede jeg noget Smukbold – noget håndbold – hvor jeg fik et billede ind og så mig selv, og så tænkte jeg, at det ikke gik, fortæller Nicklas Bendtner i Go’ aften Live og fortsætter:

- Så lagde jeg min hverdag om, så jeg hver dag fra 10-12 spiller padel, træner i crossfit eller whatever. Så fik jeg cuttet de 20 kilo ned på to-tre måneder, og så har jeg holdt det siden.

Nicklas Bendtner spiller også stadigvæk fodbold. Det er bare på et andet niveau.

Han spiller på et oldboyshold i Kastrup, hvor de lige nu ligger nummer 2, fortæller han i programmet.

For tiden er Nicklas Bendtner også aktuel i sit tv-program ”Nicklas pranker”, hvis anden sæson netop har fået premiere.

Læs mere om: