22. maj. 2016
Af af Ulrik Ulriksen

Et stykke med Peter Frödin

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/peterfr_din_-_00011.jpg
Foto: Jeppe Michael Jensen/ALL OVER PRESS
Det er lidt af et kulinarisk mesterværk, som skuespilleren Peter Frödin har skabt til den lange smørrebrødsseddel hos Ida Davidsen.

Hos smørrebrødsdronningen Ida Davidsen kan man nu få Peter Frödin serveret på tallerkenen. Et stykke smørrebrød med røget laks, dildpesto, laksekaviar og Rød Aalborg får man , når man krydser af i Peter Frödin-feltet på den lange smørrebrødsseddel i madmekkaet midt i København.

Frödin fik gæster til frokost

I anledning af urpremieren på det nye kulinariske værk havde den gode Frödin inviteret et par af sine bedste venner til frokost hos Ida Davidsen. Da dagens hovedperson havde sat sig til rette med sine gæster Ellen Hillingsø, Jarl Friis-Mikkelsen med fru Susanne og Peters egen partner Jon, blev der først skålet i snaps, og så kom maden på bordet. Oscar Davidsen Siesbye og hans søster Mia samt deres mor, Ida Davidsen, sørgede fint for gæsterne, der havde en skøn eftermiddag.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Peter Frödin tænkte på noget lækkert

Peter Frödin er selv særdeles tilfreds med sit værk. - Laksen er min idé. Jeg elsker laks, så det skulle det være. Tænk, at jeg har fået mit eget stykke smørrebrød. Det er altså sjovt, sagde hovedpersonen til frokosten hos Ida Davisen. - Det her smørrebrød kommer 100% fra Peter. Han lukkede øjnene og tænkte på noget lækkert, og det kom der dette mesterværk ud af, supplerede restaurantens bestyrer Oscar Davidsen Siesbye.

LÆS MERE: Peter Frödin: For sent at få børn

Læs mere om: