30. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

For første gang i nyt selskab: Silas Holst og Merete Mærkedahl går fejl af hinanden

Silas Holst og Merete Mærkedahl
Silas Holst og Merete Mærkedahl
Foto: Hanne Juul
Silas Holst kan til maj opleves som en del af Cirkusrevyen, og nu har hele revy-holdet delt en påskehilsen.

Silas Holst blev til at begynde med kendt som danser i ”Vild med dans”, men siden har den 41-årige tv-stjerne også gjort karriere på musicalscenen, og han har flere store roller på CV'et.

Til maj kaster han sig ud i noget helt nyt, for Silas Holst har sagt ja til at være en del af Cirkusrevyen.

Det var han også i 2006 og 2007. Dengang var det dog som danser, men nu indtager han scenen siden om side med Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder.

- Min hjerne stod helt stille et sekund, da Joy ringede og spurgte, om jeg ville være med i Cirkusrevyen - inden jeg råbte JA TAK! Jeg kender revyen og folkene bag rigtig godt, fra jeg selv var med som danser, så det bliver spændende denne gang at skulle være med som skuespiller, og jeg glæder mig til at arbejde med revy igen. Jeg har mange gode minder fra Cirkusrevyen, og det bliver skønt igen at skulle tilbringe min sommer i teltet på Bakken, udtaler Silas Holst om sin medvirken.

Prøverne til Cirkusrevyen 2024 er i fuld gang, og på Facebook har revyen delt en påskehilsen fra det nye revy-hold.

Hver af skuespillerne har i videoen en lille replik, og det går rigtig godt med timingen, lige indtil Silas Holst og Merete Mærkedahl skal afslutte videoen... Se selv hvordan det gik i videoen herunder.

Der er premiere på årets Cirkusrevy den 16. maj.

Læs mere om: