2. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Gallapremiere for Badehotellet: Se Cecilie Stenspil ankomme med sin kendte mand

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Cecilie Stenspil og Troels Lyby til gallapremiere på Badehotellet.
Video: Gregers Overvad
Til gallapremieren på "Badehotellet" fulgtes Cecilie Stenspil med sin mand, Troels Lyby, der også er skuespiller.

Det vrimlede med stjerner på den røde løber, da der mandag aften blev afholdt gallapremiere forud for den nye sæson af ”Badehotellet”.

Cecilie Stenspil, der i serien spiller Helene Weyse, var blandt de første, der mødte op på den storslåede aften, hvor de tre første afsnit af seriens 10. sæson blev vist i Imperial.

I ”Badehotellet” er hendes karakter gift med skuespiller Edward Weyse, og til gallapremieren fulgtes Cecilie Stenspil med sin helt egen skuespillermand.

Hun er nemlig gift med kollegaen Troels Lyby, som hun også har sine to børn sammen med.

- Jeg ved nærmest ingenting. Jeg ved en smule, men ellers er jeg spændt på, hvad der sker i den videre saga om ”Badehotellet”, fortalte Troels Lyby på den røde løber om serien, som hans hustru altså spiller med i.

På gallaaftenen så Cecilie Stenspil fantastisk ud i design af Jesper Høvring.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-28/badehotellet-pressefotograf-mikael-rieck_8-1.jpg
Cecilie Stenspil og Troels Lyby
Foto: Mikael Rieck

Se interviewet med hende og Troels Lyby i videoen herover.

Læs mere om: