29. feb. 2024
Af Majken Munk

Genforenet med sin Badehotellet-mand: Dette måtte Bodil Jørgensen bare have svar på

Bodil Jørgensen og Kristian Halken
Bodil Jørgensen og Kristian Halken
Foto: Lars H. Laursen og Martin Høien
Bodil Jørgensen bliver i filmen ”Rom” genforenet med sin mand fra ”Badehotellet” Kristian Halken, og det fik hende til at stille ham et morsomt spørgsmål.

I TV-hittet ”Badehotellet” fik hotelejer Molly Andersen et godt øje til stuepigen Fies far Peter Andreas.

De nåede da også at have et par gode år sammen, inden Molly Anders blev enke.

Molly Andersen spilles af Bodil Jørgensen, mens Peter Andreas blev spillet af Kristian Halken, der forlod ”Badehotellet” efter sæson otte.

I serien blev hans farvel til rollen beskrevet med, at Peter Andreas døde.

Så da Bodil Jørgensen blev genforenet med Kristian Halken, da de skulle optage den danske film ”Rom”, trængte et ”Badehotellet”-relateret spørgsmål sig på.

- Min mand fra Badehotellet Kristian dør jo i serien, men det var ikke på grund af mig. Jeg har spurgt ham, og det har ikke noget med mig at gøre, siger han, fortalte Bodil Jørgensen grinende til BILLED-BLADET ved premieren på filmen.

Hun peger på, hvad den egentlige årsag var.

- Det var jo, fordi han var i færd med at skrive en film. Han havde ikke tid til at sidde der og vente på at få serveret en kop kaffe af Molly Andersen i ”Badehotellet”, så han var hjemme og skrive en film, uddybede hun.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/_mho3667.jpg
Rolf Lassgård, Bodil Jørgensen og Kristian Halken spiller de tre hovedroller i filmen "Rom".
Foto: Martin Høien

Kristian Halken er blandt andet medforfatter på netop filmen ”Rom”.

Genforeningen med Bodil Jørgensen under optagelserne til filmen betød meget for Kristian Halken.

- Det har været skønt at arbejde med Bodil, fordi vi kender hinanden. Jeg skal ikke være forsigtig eller tænke, om hun bliver sur, hvis jeg tager hende i armen eller siger en anden replik. Det har virkelig været en kæmpe fordel, fortalte han til BILLED-BLADET.

Læs hele reportagen fra gallapremieren på ”Rom” i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden fra torsdag den 29. februar.

Læs mere om: