23. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Har lige vundet flot pris: DR-vært Jesper Dein ramt af hjerneblødning

Jesper Dein
Jesper Dein
Foto: Privat
Radiovært Jesper Dein blev i sidste uge hædret med en pris af værtskollegaerne på DR, men nu er han blevet sygemeldt som følge af en hjerneblødning.

I sidste uge kårede værterne på DR årets værtskollega inden for både DR Lyd og TV/SoMe, og Jesper Dein vandt den ene af de to flotte priser.

Nu er der dog trist nyt om radioværten fra ”Kulturen” på P1, for siden prisoverrækkelsen er han blevet ramt af en hjerneblødning. Det bekræfter hans chef over for Ekstra Bladet.

- Jesper Dein har været igennem en hjerneblødning og er indtil videre sygemeldt. Han er i bedring og efter omstændighederne ved godt mod. Men der kommer til at gå noget tid førend han kommer tilbage. Han er imidlertid meget glad for at have modtaget DRs værtpris, udtaler Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef, DR Kultur, Debat og Musik.

Hvis man ikke er P1-lytter, genkender man måske Jesper Deins stemme fra ”Sara & Monopolet”, for det er ham, der hver uge præsenterer panelet.

Læs mere om: