22. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Her er Johannes Nymarks private kærlighed

Johannes Nymark
Johannes Nymark
Foto: Lars H. Laursen
Johannes Nymark, som søndag aften kan opleves i DR's "Matadorerne", har fundet kærligheden sammen med Jeppe Christoffersen.

Søndag aften kan man igen komme med på en historisk rejse, når DR sender tredje afsnit af ”Matadorerne”.

Denne gang kommer man helt tæt på Hans Niels Andersen – også kendt som H.N. Andersen – der stiftede Det Østasiatiske Kompagni.

Én stor familie

Erhvervsmanden, som levede fra 1852-1937, bliver i DR’s dramadokumentar spillet af Johannes Nymark.

Den 36-årige skuespiller, der i øvrigt selv har sejlet over Atlanten, kan i serien opleves som den unge søfarer, der tager rejser rundt i verden og slår sig ned i Thailand med sin hustru.

Johannes Nymark som H.N. Andersen i "Matadorerne". 
Johannes Nymark som H.N. Andersen i "Matadorerne".
Foto: DR

Johannes Nymark selv har slået sig ned i Brønshøj, hvor han bor med blandt andre sin kæreste, Jeppe Christoffersen, der er udviklingskoordinator hos Nordisk Film.

Parret stod frem som kærester i 2018, og i dag bor de sammen i et stort hus sammen med blandt andre Johannes Nymarks eksmand, Silas Holst, som han har to børn sammen med.

- Jeg er jo blevet fyldt op af en kærlighed til de to små mennesker, jeg har, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Det er det største overhovedet at se dem blive større og se, hvordan jeg som forælder er med til at præge dem og gøre dem til de mennesker, de bliver, sagde han for nogle år siden om børnene Maggie My og Bob Jones i et interview med BILLED-BLADET.

Jeppe Christoffersen og Johannes Nymark
Jeppe Christoffersen og Johannes Nymark
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: