12. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Hungry Eyes-sangeren Eric Carmen er gået bort

Dirty Dancing
Jennifer Gray og Patrick Swayze i "Dirty Dancing" fra 1987
Foto: All Over
Den amerikanske sanger og sangskriver Eric Carmen, der står bag de legendariske ørehængere "Hungry Eyes" og "All By Myself", er gået bort.

De fleste kender megahittet "Hungry Eyes", der er med i kultfilmen "Dirty Dancing, hvor sangen ligger tonerne til romancen mellem Johnny og Baby i filmen.

Sangeren bag "Hungry Eyes", Eric Carmen, er gået bort i en alder af 74 år.

Det fortæller hans hustru ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er ikke kun til "Dirty dancing", at Eric Carmens sang er blevet brugt.

Han stod også bag kæmpehittet "All By Myself", som er åbningsscenen i filmen "Bridget Jones' dagbog". Senere lavede Céline Dion et cover af sangen, som også blev et stort hit.

– Det er med enormt vemod, at vi deler den hjerteskærende nyhed om Eric Carmens død, lyder det i en udtalelse fra hans hustru, Amy Murphy, på sangerens officielle hjemmeside.

– Vores kære, kærlige og talentfulde Eric sov stille ind over weekenden. Det bragte ham meget glæde at vide, at hans musik rørte så mange gennem årtier, og at det vil være hans eftermæle, lyder det fra den berørte hustru.

Årsagen til Eric Carmens død vides ikke.

Læs mere om: