29. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

I forbindelse med Knæk Cancer: Andreas Mogensen hylder sin elskede far

Andreas Mogensen
Andreas Mogensen
Foto: Martin Høien
For Danmarks astronaut Andreas Mogensen var det vigtigt i en helt særlig anledning at sende en særlig og kærlig hilsen til sin far, der gik bort i 2011 efter at have tabt kampen til kræftsygdom.

I en rørende hyldest fortæller Andreas Mogensen, hvordan hans far Jens Hagbarth Mogensen tidligt satte sit præg på Andreas og gav ham modet til at forfølge sine drømme.

Andreas’ far arbejdede med shipping i Mærsk, og derfor boede familien en stor del af Andreas Mogensens barndom i forskellige lande langt væk fra Danmark.

I forbindelse med uge 43, der er helliget Knæk Cancer-kampagnen, fortæller Andreas Mogensen i et opslag på de sociale medier, hvordan hans far i 2011 alt for tidligt mistede livet på grund af kræftsygdom – han blev 77 år gammel.

Andreas Mogensen takker sin far

– Min far døde af kræft i 2011. Eller mere præcist: Han havde kræft, og det ville havde taget livet af ham før eller senere, men han døde af kemoterapi, hvilket gjorde ham ældre og svagere end de 77 år, han var. Til sidst svandt han ind, lyder det fra Danmarks astronaut Andreas Mogensen, der også fortæller om sin barndom i lande som Thailand, USA og Japan.

Andreas var 15 år, da familien endelig vendte hjem til Danmark.

Så snart han var færdig på gymnasiet, rejste han hjemmefra og tog på universitet i London.

Andreas takker sin far for at være den, der gjorde ham til et eventyrlystent og drømmende menneske, der turde gå efter stjernerne.

Læs mere om: